5 ting du ikke må glemme når du skal vælge din nye lampe

En lampe kan have mange funktioner og selvom et design tiltaler dig og vil passe perfekt ind i din boligindretning, er det ikke altid ensbetydende med at den vil passe til behovet rummet.

 

Lampens belysning

Ofte er den primære grund til at implementere en lampe i rummet behovet eller ønsket om en lyskilde og af samme grund bør dette også være dit udgangspunkt. Overvej hvilken funktion lampen skal have. Er det en lampe, der skal skabe en god arbejdsplads i køkkenet når mørket falder på? Er det en lampe der skal pryde i hjørnet af rummet med en flot hyggebelysning, der svagt skaber bedre sigtbarhed? Er det en lampe til læse stolen, der skal sørge for optimalt lys når yndlingsbogen skal frem for fjerde gang? Der findes lamper til alle formål og selvom du kan vælge frit mellem de forskellige design, er det alligevel en god ide at tjekke op på hvilken belysning lampen afgiver først.

 

 

Pris og kvalitet på lampen

Ligesom ved alle andre varer, er der som regel en klar linje mellem pris og kvalitet. Du bør derfor overveje, om du vægter kvalitet eller kvantitet højest. Design lamper ligger i den dyrere ende af prisskalaen, til gengæld vil du opleve en lampe i gode materialer med øje for detaljer. Som oftest har designerlamper en længere holdbarhed, både funktionsmæssigt men også rent stilmæssigt. De klassiske design lamper holder nemlig mange årtier og flere af dem bliver modtaget med stor begejstring af den næste generation. Vælger du at købe en lampe i den anden ende af prisskalaen får du til gengæld mere råderum i økonomien til at skifte ud løbende som lampen mister sin glød eller indretningsstilen skifter.

 

Moderne teknologi og lamper

Der bliver konstant udviklet ny teknologi og nye metoder, der har til formål at gøre vores liv lettere og det samme sker inden for lys branchen. Har du taget stilling til om du gerne vil kunne styre dit lys med en App? Det er altid lettere at være grundig i første omgang, så undersøg hvilke muligheder der er med din nye lampe.

 

Vælg din energikilde med omhu

Det er ikke kun størrelse og fatning på pæren, der spiller en rolle for din nye lampe. Der er forskellige pærer og det har stor betydning hvilken pære du vælger, både for miljøet og for din pengepung. Når du står med pakkerne med LED-pærer, halogener og sparepærer, og kigger på prisskiltet så husk også at læse det med småt. LED-pærer bruger 4-5 gange mindre strøm end halogener og udover den årlige besparelse på elforbruget er der også besparelse på indkøb af pærer. En halogenpære holder nemlig ikke nær så lang tid som en LED pære, faktisk skal du købe 7 halogenpærer, hver gang du køber 1 tilsvarende LED-pære. Levetiden på en halogenpære er nemlig ca. 2 år, hvorimod LED holder 10-15 år. Vælger du den tredje kasse med sparepærer, så husk at de kun holder i ca. 6-10 år ved gennemsnitlig brugstid og kan altså på ingen måde konkurrere med de 10-15 år en LED- pære holder. Husk også at være opmærksom på om du vælger en pære med lysdæmper. Ved brug af disse, kan du kombinere funktionen god belysning og hyggebelysning ved at justere på lyset, men husk at det kræver en kontakt, der passer til.

 

Den røde tråd

Når du har taget alle disse aspekter i betragtning, er der kun tilbage at se det i en helhed. Passer lampen ind i boligen og til den levestandard, der ellers er i hjemmet? Din nye lampe skal afspejle hjemmets beboere, så tag dem gerne med på råd.