Sådan klæder du til godt på til jobinterview


Der er ikke mange situationer, der er mere angstfremkaldende for de fleste danskere end et jobinterview – især hvis det er ens drømmejob, der er på højkant. Det er ligesom at give en tale i ens undertøj mens man bliver vurderet af eksaminator og censor til ens afgørende eksamen, der desuden afgør, om man får hjælp i Hunger Games eller må klare sig selv, på trods af at alle andre får hjælp. Det er altså ikke en situation, der er behagelig, og den kan have helt enorm betydning for dit liv. Det siger vi selvfølgelig ikke for at lægge mere pres på dig, men det nytter ikke noget at lyve overfor sig selv, så vær ærlig i stedet og find ud af, hvad du kan gøre for at øge dine chance. En af de ting, du kan gøre, er at klæde dig godt på, og det er netop den del, vi her vil forsøge at hjælpe dig med.

Der er ikke nogen gode, universel trin for trin instruktioner til, hvordan du klæder dig godt på. Det nærmeste man kan komme på det er at tage et Tiger of Sweden jakkesæt på, og det er da en virkelig god ide i langt de fleste tilfælde, men der kan være enkelte situationer, hvor en t-shirt og et par gamle cowboybukser sammen med en kasket og hjemmestrikkede sokker vil gøre et bedre indtryk. Det afhænger desuden af, hvad du vil arbejde inden for, hvor i verden du skal til jobinterview, hvilken kultur der dyrkes i virksomheden og mere specifikt i den afdeling, du søger ind på, og en lang række andre faktorer, som man ikke kan være sikker på uden at se nærmere på den enkelte situation. Vi vil altså i stedet for at give dig konkrete råd til mode og stil hellere fortælle dig, hvordan du finder ud af mere om din potentielle arbejdsgiver, så du kan vælge den strategi, der virker bedst.

Der er mange måder at finde ud af mere om den virksomhed, du søger arbejde i. En af de bedste er hjemmesiden Glass Door, hvor du kan læse andres bedømmelser af forskellige virksomheder, samt nogle andre faktorer som for eksempel hvad de synes om direktøren. Du kan se det lidt som Trust Pilot for virksomheder, men her er det også muligt at give anonyme bedømmelser, da det ellers kan ende galt for dem, der siger negative ting om den virksomhed, de arbejder for lige nu eller har arbejdet for tidligere. Du kan desuden besøge virksomheden og snakke med nogle af de ansatte, hvilket især er en god ide, hvis du ved præcis hvem, du ville komme til at arbejde sammen med og kan komme i kontakt med dem. Pas dog også på med, hvilket indtryk du giver her.