Toscansk tunsalat


4 pers.

Ingredienser

3 dl parboiled spelt eller hvedekerner
250 g grønne bønner og snittebønner
2 ds tun i vand
1 salat løg
3 spsk. olivenolie
2 spsk. hvid balsamico eller hvidvinseddike
salt, friskkværnet peber
brøndkarse eller rucola

Fremgangsmåde

Kog kernerne som anvist på pakken. Halver bønnerne og snit de brede bønner i mindre, skrå stykker. Hæld tunen til afdrypning. Bland de kogte kerner med salatløg i smalle både, bønner, olivenolie og eddike. Smag til med salt og friskkværnet peber, tilsæt tunen i mindre stykker. Pynt med brøndkarse eller rucola og server med godt brød.

Hvis der kan fåes frisk tun, så brug det i stedet for det på dåse. Grill det nogle minutter, krydr det med salt og friskkværnet peber og bræk det i mindre stykker.

Velbekomme.