Fiskechowder


4 pers.

Ingredienser

1 dåse hakkede tomater
2 løg, finthakkede
2 laurbærblade
blade fra 1 stilk frisk esdragon, finthakket eller 1 tsk. tørret
6 dl god fiskebouillon
250 g frosne grønsager, gerne ærter, majs, gulerødder og bønner
2 fed hvidløg, finthakket
salt, friskkværnet peber
250 g torskefileter
1 dl fløde 13%
2 tsk. maizena

Fremgangsmåde

Hæld de hakkede tomater i en gryde sammen med løg, laurbærblade, esdragon og bouillon. Bring det i kog og dæmp så varmen, lad det simre under låg i 10 minutter. Tilsæt de frosne grønsager sammen med hvidløg og smag til med salt og friskkværnet peber. Bring suppen i kog igen og skær fiskefilterne i passende bidder, læg dem i suppen. Lad fisken simre i 5 minutter, til de er hvide og faste. Fjern laurbærblade fra suppen og rør fløden sammen med maizena, hæld det i suppen. Smag den til og server straks med godt brød.

Velbekomme.