Kold yoghurtsuppe

Yoghurt

4 pers.

Ingredienser

1 agurk
3 dl yoghurt naturel, gerne græsk eller tyrkisk i fedtfattig udgave
3 fed hvidløg, presset
salt
cayennepeber
½ spsk. friske, hakkede mynteblade
1 bdt. dild, hakket
8 cherrytomater
2 forårsløg

Tilbehør:
4 pitabrød
strimlet iceberg og rucola

Fremgangsmåde

Skær agurken igennem på langs og skrab kernerne ud. Skær agurken i halvmåner og drys dem med lidt salt. Lad dem trække i ½ time i en sigte, til noget af væsken er trukket ud af dem. Dup dem tørre.
Pisk den iskolde yoghurt med en el-pisker, så den bliver tyk, cremet og luftig. Smag den til med hvidløg, krydderier og mynte. Vend finthakket dild i sammen med agurkestykkerne. Fordel suppen i 4 isafkølede suppeskåle og pynt hver portion med halve cherrytomater og ringe af forårsløg. Server med varme pitabrød, fyldt med strimlet salat.

Velbekomme.