Grønne asparges med røget laks


4 pers.

Ingredienser

200 g fersk, røget laks i skiver
500 g friske, grønne asparges

Dijoncreme:
150 g kvark 5%
50 g Cheasy A 38
salt, friskkværnet peber
dijonsennep

Pynt:
brøndkarse

Tilbehør:
ristet, groft brød

Fremgangsmåde

Bræk det nederste af aspargesene og damp dem derpå kort i et par spsk. vand i et ovnfast fad i microovnen eller i letsaltet vand i en gryde med stor bund, under låg i et par minutter. De er MEGET vigtigt at de stadig er sprøde, så det er kun kort. Lad dem dryppe godt af og blive kolde.
Rør dijoncremen sammen – helst med el-mikser, så den bliver tyk og luftig. Lad den trække tildækket i 1 time i køleskab.
Anret de grønne asparges på 4 tallerkner. Fordel dijoncremen midt på dem. Skær lakseskiverne i strimler og sno dem let sammen – læg dem øverst. Pynt med lidt brøndkarse og server med nyristet, groft brød.

Velbekomme.