Pastasalat med tun og fennikel

Pasta

4-6 pers.

Ingredienser

100 g friske ærter, afvejet UDEN bælg
1 fennikel
100 g babymajs
1 lille salatløg
1 dåse tun i vand
150 g store, grønlandske rejer
200 g kogt, afkølet pasta

Dressing:
150 g kvark 5%
2 dl Cheasy A 38
ca. 1 spsk. friskrevet peberrod
salt

Endvidere:
Cherrytomater
10-12 sorte oliven fra lage – IKKE olie
gerne lidt grønt fra fenniklen

Fremgangsmåde

Skær fennikel i meget tynde skiver – gem den fine grønne ‘løv’ til pynt. Skær babymajs i tykke skiver og hak salatløg fint. Lad tunen dryppe af og pluk den i stykker med en gaffel.
Rør dressingen sammen og lad det stå og trække i 1 time i køleskab.
Vend først alle grønsagerne i, derefter tun og så de fleste af rejerne – til sidst røres pastaen i. Anret salaten i en skål og pynt med resten af rejerne, halve cherrytomater, oliven og ‘løv’ fra fennikel.

Velbekomme.