Orientalske rejer

4 pers.

Ingredienser

200 g tigerrejer

Marinade:
1 spsk. olie – IKKE olivenolie
3 spsk. teriyakisauce
2 tsk. revet ingefær
1 fed hvidløg, finthakket
sichuan peber
2 spsk. tør sherry

Endvidere:
100 g kinaradise
100 g kinakål
1 spsk. olie

2 dl rå ris

Fremgangsmåde

Skær rejerne op i ryggen og fjern den sorte tarm.
Rør marinaden sammen og læg rejerne i. Dæk skålen til og lad dem marinere i mindst 2 timer i køleskab.
Skær kinakålen, uden stok, i strimler og riv kinaradisen groft. Kog risene og hold dem varme.
Rejerne skal tilberede lige inden servering!!
Varm olien godt op i en wok og lynsteg grønsagerne i 2-3 minutter. Tag rejerne op af marinaden med en hulske og lynsteg dem sammen med grønsgerne i yderligere 2 miutter og hæld så marinaden ved og lad den koge ind i 1 minut. Anret risene i små, varme skåle og fordel rejer, grønsager og sauce over. Server straks.

Velbekomme.