Fiskelasagne

6 pers.

Ingredienser

200 g grønne lasagneplader (spinat)
800 g lyssejfileter (andre kan også bruges)

Tomatsauce:
1 grøn peberfrugt i tern
1 løg, i tern
3 stilke bladselleri i små stykker
1 dåse hakkede tomater
3 fed hvidløg finthakket
frisk basilikum
1 spsk. frisk oregano, hakket
salt, friskkværnet peber

Ostesauce:
25 g minarine
25 g mel
4 dl skummet mælk
100 g revet ost 45+ (emmetaler eller cheddar)
salt, friskkværnet hvid peber

Fremgangsmåde

Kog lasagnepladerne efter anvisning, eller brug forkogte plader. Dup fiskefileterne tørre.

Sauce:
Kom de hakkede tomater i en gryde og bring i kog, tilsæt alle grønsagerne, oregano, salt og friskkværnet peber. Lad saucen koge sagte under låg i 15 minutter – hvis den er for tyk, så fortynd den med lidt grønsagsbouillon. Vend friske, hakkede basilikumblade i og tag af varmen.

Ostesauce:
Smelt minarinen, mens der hele tiden røres, så den ikke skiller. Tilsæt mel og rør til der haves en fast masse. Kom mælken i lidt efter lidt, mens der hele tiden røres, så der ikke kommer klumper. Lad saucen koge sagte i 3-4 minutter og pisk så det meste af osten i. Rør hele tiden, så det ikke brænder på. Smag til.

Lasagne:
Spray et fad med lidt olie og dæk bunden med tomatsaucen. Læg et lag lasagneplader og et lag fisk, igen et lag tomatsauce og så et lag ostesauce. Igen lasagneplader, fisk og så resten af tomatsaucen. Øverst lægges de sidste lasagneplader og så resten af ostesaucen. Drys overfladen med resten af den revne ost og bag i en 200 grader varm ovn i ca. 30 minutter. Tag fadet ud og lad den hvile i 10-15 minutter, inden den skæres ud.

Server med en stor skål salat

Velbekomme.