Fisk i teriyaki

4 pers.

Ingredienser

1 løg
3 fed hvidløg
1 grøn peberfrugt
1 rød peberfrugt
3 stilke bladselleri
1 spsk. olie
½-1 spsk. karry
2 tsk. frisk, revet ingefær
500 g lyssej
saft af ½ citron
4 spsk. teriyakisauce
friskkværnet peber

300 g brune ris

Fremgangsmåde

Hak løg og hvidløg fint. Skær peberfrugter i strimler og bladselleri i tynde skiver. Varm olien i en wok og svits karryen af i 30 sekunder – til den afgiver duft. Kom alle grønsagerne i og skru lidt ned for varmen. Lynsteg i 3-4 minutter, mens der hele tiden vendes rundt. Kom ingefær i.
Læg fiskefileterne i et fad og fordel grønsagerne over. Dryp med citronsaft og teriyakisauce, kværn peber over og sæt fadet i ovnen ved 200 grader i 15-20 minutter. Server med kogte, brune ris.

Velbekomme.