Thai farserede sqash

4 pers.

Ingredienser

4 squash

Fyld:
1 løg
3 fed hvidløg
1 frisk, rød chili
2 spsk. olie
250 g meget magert, hakket oksekød (pariserbøf)
2 spsk. fishsauce
friskkværnet peber
1 spsk. frisk koriander, hakket
1 spsk. maizena
kogte ris af 1 dl rå ris

Fremgangsmåde

Flæk squash på langs og skrab kernerne ud med en teske. Hak løg og hvidløg fint. Fjern kerner fra chilien og skær i tynde strimler. Varm 1 spsk. olie op i en gryde og svits løg, hvidløg og chili i et par minutter, mens der hele tiden røres. Kom resten af olien i og varm det op. Kom kødet i og rør godt, så det deler sig og bliver brunt. Smag til med fishsauce og friskkværnet peber, lad retten simre nogle minutter inden den jævnes.
Vend risene i kødretten og sørg for at det hele blandes godt. Læg squash side om side i et stort ovnfast fad og fordel kød-/risstuvningen i dem. Hæld en lille smule vand i bunden af fadet, dæk med stanniol og bag squash ved 200 grader i 20 minutter. Tag stanniolen af og bag i yderligere 10 minutter. Drys med hakket koriander.

Velbekomme.

Læs fede artikler lige her