Pasta i spicy fløde-/tomatsauce

4 pers.

Ingredienser

250 g modne, smagfulde friske tomater
1 løg, i tern
2 stilke bladselleri i stykker
½ agurk
3 spsk. koncentreret tomatpure
2 spsk. mild chilisauce
salt, friskkværnet peber
et par dråber tabasco
1 dl madlavningsfløde 5% rørt sammen med 1 tsk. maizena

400 g frisk pasta

Fremgangsmåde

Flå tomaterne og hak dem. Kog tomater, løg, bladselleri og agurk mørt i lidt vand. Purer grønsagerne med en blender eller passer dem gennem en sigte. Bring pureen i kog igen og tilsæt tomatpure og chilisauce, smag til med krydderierne.
Kog pastaen al dente efter anvisning og lad den dryppe af. Rør fløden i saucen lige inden servering, lad den koge op og smag den til. Vend den friske pasta i og server straks.

Velbekomme.