Irsk gryderet


4 pers.

Ingredienser

600 g magert lammekød (gerne fra køllen)
benet fra køllen
5 bagekartofler
1 stor bdt. persille
3 løg, hakkede
salt, friskkværnet peber
2 tsk. hakket, frisk timian

Salat:
4 gulerødder
2 stilke bladselleri
citronsaft
salt, friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Læg kød og ben i en gryde og hæld vand ved så det dækker. Dæmp varmen og lad kødet koge under låg i 20-25 minutter. Hæld kogevandet i en sauceskiller, så fedtet skilles fra – eller stil det i køleskab og lad det blive koldt, så er fedtet lige til at tage af.
Skær kødet i store tern, skræl kartoflerne og skær dem i tynde skiver. Læg et tykt lag kartoffelskiver i bunden af et ovnfast fad, drys med salt, friskkværnet peber, persille og frisk timian. Læg så et lag kød og drys hakkede løg over. Gentag, indtil du ikke har mere og slut med et lag kartofler. Hæld det fedtfrie kogevand over, dæk med stanniol og sæt i ovnen ved 160 grader i 1 time – eller til kartoflerne er møre. Tjek engang imellem, at der er væde nok ved.
Server rygende varm med salat og rugbrød.

Salat:
Riv gulerødderne og snit bladselleri. Dryp med citronsaft og smag til med salt og friskkværnet peber.

Velbekomme.