Jambalaya

4 pers.

Ingredienser

25 g smør
100 g kogte skinketern
300 g kyllingebrystfileter skåret i tern
2 fed hvidløg, presset
salt, friskkværnet peber
1 løg, hakket
1 rød peberfrugt i små tern
1 grøn peberfrug i små tern
2 friske, røde chilier i tynde strimler
250 g langkornede ris
½ tsk. gurkemeje
6 dl hønsebouillon
tabasco efter smag
150 g store grønlandske rejer

Fremgangsmåde

Smelt smørret i en sauterpande og brun skinketern, kylling og hvidløg godt. Rør i det, så hvidløget ikke bliver for brunt. Drys med salt og friskkværnet peber. Kom løg, peberfrugt og chili ved, svits det hele godt – og rør hele tiden, så der ikke er noget der brænder på. Svits til løgene bliver bløde. Skru ned for varmen og rør ris i sammen med gurkemeje og bouillon, rør godt rundt så det hele er blandet. Læg låg på og lad det snurre i 15 minutter, så risene har opsuget det meste af væden. Smag til med tabascosauce og vend rejerne i til allersidst, så de kun lige bliver varmet igennem. Server rygende varm, gerne med groft brød til, der kan opsuge den dejlige sky.

Velbekomme.