Kylling i hvidvin


4 pers.

Ingredienser

600 g kyllingebrystfilet
50 g engelsk backbacon, skåret i strimler
1 løg, hakket
15 g smør
1 dl hønsebouillon
3 dl tør hvidvin
salt, friskkværnet peber
paprika
250 g champignon, skivede
2 spsk. maizena

Fremgangsmåde

Smelt smørret i en gryde og brun hurtigt kyllingestykkerne i det. Tag dem op. Svits bacon og løg i smørret, læg kyllingestykkerne tilbage i gryden og drys med salt, friskkværnet peber og paprika. Øs noget af bacon-/løgblandingen over kyllingestykkerne. Tilsæt hønsebouillon og hvidvin, skru ned for varmen og lad det simre under låg i 50 minutter. Kom de skivede champignon ved og kog videre uden låg i 15 minutter, så skyen koges lidt ind. Jævn den let med maizena og smag den til. Server med bagte kartofler.

Velbekomme.