Fyldte tomater og peberfrugter


4 pers.

Ingredienser

4 store bøftomater
2 store peberfrugter
1 løg, finthakket
150 g ris
3 fed hvidløg, finthakket
salt, friskkværnet peber
½ spsk. frisk, hakket mynte
lidt sukker
1½ dl tomatjuice eller vand rørt med lidt koncentreret tomatpure
3 spsk. olivenolie
3 spsk. rasp

Fremgangsmåde

Skær et låg af tomaterne og fjern forsigtigt indmaden (gem den) med en teske. Pas på ikke at beskadige kød og skal. Halver peberfrugterne på den lange led og fjern kerner og skillevægge. Varm 1 spsk. olie i en gryde og svits løg og ris, mens der røres hele tiden. Lad løgene blive klare, men uden at de tager farve. Tilsæt så det grofthakkede indhold fra tomaterne sammen med hvidløg, salt, friskkværnet peber, mynte og et par spsk. tomatjuise. Lad det simre i 5 minutter, mens tomater og peberfrugter lægges i et fad. Drys dem indvendigt med salt og friskkværnet peber. Drys også tomaterne med en lille bitte smule sukker. Fordel risfyldet i grønsagerne og dryp med resten af olien og drys med rasp. Hæld den resterende tomatjuice i bunden af fadet og stil det i ovnen ved 180 grader i 1 time. Kig til det ofte tilsidst, så det ikke steger tørt. Server med en god salat.

Velbekomme.