Fiskekokotter

4 pers.

Ingredienser

50 g soltørrede tomater
600 g lyssejfilet eller torskefilet
1 bdt. frisk basilikum
½ tsk. olie
salt, friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Overhæld de soltørrede tomater med kogende vand og lad dem udbløde i min. 4 timer – helst natten over. Lad tomaterne dryppe af og hak dem fint. Hak basilikum. Skær fisken i strimler. Vend det hele sammen i en skål med salt og friskkværnet peber – tænk over at de soltørrede tomater også er salte!
Fordel fiskeblandingen i 4 smurte kokotter/ramakiner og sæt dem i en 175 grader varm ovn i 20 minutter. Vend ud på en tallerken og server med dampede grønsager og groft brød.

Velbekomme.