Flot frugtgele

4 pers.

Ingredienser

500 g blandede, rensede frugter, såsom: appelsiner, kiwi, forskellige bær, vindruer, ferskner, pærer, blommer osv. Bare sørg for, at der er mange og flotte farver
½ liter æblemost eller sød, mousserende vin
husblas (14 blade pr. 1 liter væske)

Fremgangsmåde

Skær frugterne ud og bland dem i en glasskål, så de lægger tæt sammen. Der skal ikke være plads til meget gele, kun lige, så det kan binde det hele sammen. Udblød 7 blade husblas i koldt vand i 10 minutter og smelt det så med det vand der hænger ved i en lille gryde eller i microovn. Hæld den i æblemost eller vin, mens der røres rundt, så husblasen fordeles godt. Øs geleen over frugterne i skålen, til de er dækkede og stil så i køleskab i 5-6 timer, til den er stivnet. Server med en cremesauce.

Velbekomme.