Svinekoteletter med krydderurter


2 pers.

Ingredienser

3 spsk. tør hvidvin
2 fed hvidløg, finthakket
1 tsk. frisk, hakket salvie
1 tsk. hakket, frisk rosmarin
2 store svinekoteletter
2 spsk. ekstra jomfruolivenolie
4 grønne oliven, skåret i tynde skiver
1 tsk. hakket, bredbladet persille

Fremgangsmåde

Rør hvidvin, hvidløg, salvie og rosmarin sammen, kom svinekoteletter i og stil skålen i køleskab i 3-4 timer.
Opvarm olivenolie på en pande og steg koteletterne 2-3 minutter på hver side. Hæld marinaden over koteletterne og steg i endnu 1-2 minutter på hver side. Pynt med oliven og hakket persille.

Velbekomme.