Grillstegte grønsager

2 pers.

Ingredienser

1 rød peberfrugt i grove stykker
1 gul peberfrugt i grove stykker
6 små rødløg, delte eller i kvarte
1 squash, delt på langs
6 cherry- eller cocktailtomater
2 spsk. ekstra jomfruolivenolie
salt, friskkværnet peber
friske oreganoblade til pynt

Dressing:
4 spsk. ekstra jomfruolivenolie
1 spsk. balsamico
1 tsk. friskpresset citronsaft
2 tsk. frisk, hakket oregano
salt, friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Kom ingredienserne til dressingen i et glas eller andet med låg, og ryst det sammen.
Læg grønsagerne i et enkelt lat med skindet op i en lav, smurt bradepande, pensl med olivenolie og sæt dem under grillen ved medium varme i 5-6 minutter (eller grill dem på havegrillen eller en grillpande). Tag dem ud, fjern skindet fra peberfrugterne og anret grønsagerne på varme tallerkner. Hæld dressingen over og smag til med salt og friskkværnet peber. Pynt med frisk oregano.

Velbekomme.