Blinis med stenbiderrogn

4 pers.

Ingredienser

Blinis:
1 æg
ca. 1½ dl vand
100 g mel (evt. halvdel boghvedemel eller durummel)
200 g renset stenbiderrogn
4 spsk. fromage blanc
lidt finthakket rødløg
1 bdt. dild, hakket
3/4 tsk. salt
5 g smør

Fremgangsmåde

Pisk æggeblomme sammen med vand. Pisk mel og salt i. Kom det meste af den hakkede dild i, gem lidt til serveringen.
Pisk hviden stiv og vend den i dejen. Bag 8 små, tykke pandekager på en slip-let pande med ganske lidt smør eller smagsneutral olie (f. eks. solsikke eller raps). Anret med stenbiderrogn, lidt hakket rødløg, lidt hakket dild og fromage blanc.

Velbekomme.