Krabbesalat med tomatdressing


4 pers.

Ingredienser

12-16 store krabbekløer
salt
1-2 bdt. dild
2 friske majskolber (eller 200 g majskerner)
8 stilke bladselleri
600 g rucola eller frisesalat
4 tomater

Dressing:
2 fed hvidløg
1 frisk, rød chili
2 dl tomatjuice
2 spsk. olivenolie

Fremgangsmåde

Kog krabbekløerne i 15 minutter i saltet vand, tilsat dild. Lad dem hvile i 15-20 minutter i kogelagen.
Hvis der bruges friske majskolber, skal de koges, uden blade i 8 minutter.
Bladselleri hakkes fint. Salaten anrettes på 4 tallerkner. Ovenpå lægges bladselleri og majskerner skrabt af de friske majskolber med en kniv.

Hvidløg og chili hakkes fint og dressingen rystes sammen, hældes over salaten lige inden servering.
Dup krabbekløerne tørre og knus dem let med en kødhammer eller lign., inden de lægges på salaten. Giv friskt, lækkert brød til.

OBS: Det er en god ide med skylleskåle og servietter….

Velbekomme.