Ceviche af kammuslinger


4 pers.

Ingredienser

150-200 g frosne kammuslinger, uden den orangerøde koral
Maldon salt
½-1 frisk, rød chili
ca. 1½ dl friskpresset lime- eller citronsaft

Tilbehør:
2 tomater
½ rødløg
1 drys tørret oregano
2 spsk. limesaft
1 spsk. olivenolie
julesalat
sorte oliven
1-2 avocado

Fremgangsmåde

Skær hver af de knap optøede kammuslinger i 3 skiver. Drys dem med salt og finthakket chili. Mariner dem på køl i lime- eller citronsaft i 2-3 timer, eller til de er helt ugennemsigtige.
Skold og flå tomaterne, skrab kernerne ud og hak kødet. Bland med finthakket løg, oregano, limesaft og olivenolie. Anret afdryppede muslinger på blade af julesalat, sammen med tomatblandingen, hakkede oliven og tern af avocado.

Velbekomme.