Grillet tun med pickles


4 pers.

Ingredienser

Pickles:
200 g sommerkål
1 tsk. Maldon salt
1 tsk. sukker
2 tsk. nigellafrø
1 tsk. olie
2 spsk. revet, frisk ingefær
150-200 g gulerødder
8 cm. kinaradise
½ tsk. stødt gurkemeje
2 spsk. riseddike eller vineddike

Vinaigrette:
1 spsk. wasabipulver
2 spsk. vand
1 spsk. riseddike eller vineddike
1 tsk. dijonsennep
4 spsk. olie

500 g tun i skiver, 2-3 cm. tykke
½ dl jomfruolivenolie
1 håndfuld friske, blandede krydderurter, hakket

Fremgangsmåde

Snit sommerkål fint. Bland med salt og sukker, bank det med en knyttet næve og lad den trække i ca. 1 time. Knug fri for væde.
Rist nigellafrø i olie til de popper. Tilsæt ingefær, gulerødder i julienne, kinaradise i julienne og gurkemeje. Tilsæt riseddike og steg grønsagerne møre, men stadig sprøde, under konstant omrøring. Bland det med kålen og lad det trække lidt.

Ryst ingredienserne til vinaigretten godt sammen.

Skær tunskiverne i 12 bidder og pensl dem hele vejen rundt med olie, der er blendet med blandede, friske krydderurter. Grill tunstykkerne 1 minut på hver side, så de stadig er rosa og saftige indvendige.

Velbekomme.