Olivenbrød

Ingredienser

15 g gær
8 dl vand
2 dl grahamsmel
1 spsk. groft salt
ca. 500 g hvedemel
ca. 300 g durummel
1 dl sorte oliven
æg til pensling

Fremgangsmåde

Rør gæren ud i vand og tilsæt grahamsmel og salt. Ælt dejen med de 2 andre slags mel, til den næsten slipper bordet. Stil dejen tildækket og køligt natten over.
Næste dag æltes brødet med skivede oliven og evt. lidt mere mel. Dejen hældes ud på en bageplade med bagepapir og efterhæver i 1 time. Pensl brødet med æg og bag ved 200 grader i 35-40 minutter.

Velbekomme.