Abrikosketchup


6 dl

Ingredienser

½ kg abrikoser
½ kg modne, smagfulde tomater
2 røde, friske chili
500 g rørsukker, helt lyst og økologisk
½ dl citronsaft
½ dl hvidvinseddike
1 spsk. thailandsk fishsauce

Fremgangsmåde

Skold og flå abrikoserne. Skold og flå tomaterne. Blend tomaterne med halvdelen af abrikoserne og de flækkede og udkernede chilier. Hæld pureen i en gryde, der er mere bred end den er høj. Bring det i kog og tilsæt rørsukker, citronsaft, hvidvinseddike og fishsauce. Skær resten af de flåede abrikoser i meget små tern og rør dem i gryden. Lad blandingen småkoge under ofte omrøring i ca. 45 minutter. Fyld på glas.

Velbekomme.