Solbærcheesecake


ca. 12 pers.

Ingredienser

Bund:
6 digestive kiks
1 dl sukker
1 æg
10 g smør
½ dl mel

Fyld:
2 dl rørsukker
1½ dl mel
4 æg
skal af 1 citron
korn af 1 stang vanilie
200 g flødeost light
2 dl syrnet fløde 9%

Top:
500 g solbær
saft af 1 citron
1 dl sukker
1½ dl solbær- eller ribsgele

Fremgangsmåde

Blend ingredienserne til kagebunden sammen. Smør massen ud i en springform (22 cm. i diameter), beklædt med bagepapir. Bag bunden ved 200 grader i 15 minutter. Tag den ud og skru ned til 170 grader.
Bland fyldet ved at piske sukker med mel, æggeblommer, reven citronskal, vaniliekorn og de 2 slags mælkeprodukter. Det skal være en blød masse. Pisk æggehviderne stive og vend dem i massen. Kom dem i springformen oven på bunden, og bag videre i ca. 1 time, til fyldet er helt fast. Afkøl kagen helt og tag den ud af formen.
Solbærrene til toppen skylles og ribbes. halvdelen moses groft med citronsaft og sukker. Smør det på kagen og fordel den anden halvdel ovenpå mosen.
Geleen smeltes og trækkes over til sidst. Stilles koldt, så geleen stivner. Server kold.

Velbekomme.