Lammesaute med ingefær


4 pers.

Ingredienser

500 g lammemørbrad
500 g gulerødder
1 pastinak
4 tsk. maizena
2 spsk. soya
40 g frisk ingefær
2 spsk. vineddike
2 tsk. sukker
½ spsk. olie
2 dl grønsagsbouillon

Fremgangsmåde

Skær lammemørbraden i tynde strimler og mariner dem med 2 tsk. maizena og 1 spsk. maizena i 20 minutter. Skræl ingefær og skær det i tynde strimler. mariner den med vineddike, sukker og soya i 20 minutter. Varm olie godt op i en wok og steg kødet hurtigt, lidt ad gangen. Tag det op og hold det varmt. Skær gulerod og pastinak i julienne og sauter dem i 1 minut. Tilsæt ingefær med marinade og bouillon. Kog det igennem til urterne er møre. Jævn med de sidste 2 tsk. maizena og vend kødet i saucen. Server med kogte ris.

Velbekomme.