Hvedekernesalat

4 pers.

Ingredienser

250 g hele, afskallede hvedekerner
1 løg
salt
1 gulerod
8 asparges
2-3 forårsløg
50 g grønne bønner

Dressing:
½ dl ekstra jomfruolivenolie
1 spsk. vineddike
1 spsk. citronsaft
lidt revet citronskal
1 fed hvidløg, knust
salt, friskkværnet peber
1 lille bdt. mynte, kørvel eller persille

Fremgangsmåde

Hæld hveden i en sigte og skyl den i koldt vand. Kog dem sammen med løg og salt, kog det med dobbelt så meget vand som hvede. Det tager ca. 25-30 minutter inden hveden er mør. Lad den trække i 10 minutter. Tag løget op og hæld hvede i en sigte, lad den dryppe af.
Gør grønsagerne i stand og skær dem i mindre stykker. Blancher dem i 1 minut i spilkogende, letsaltet vand.
Rør dressingen og vend grønsagerne og den lune hvede i. Hak den valgte krydderurt og drys den over. Hæld evt. lidt mere olivenolie, hvis det er nødvendigt.

Velbekomme.