Hønsekødssuppe med kartofler

4 pers.

Ingredienser

50 g rucola
1 skalotteløg
1 fed hvidløg
8 faste kartofler
150 g kyllingebrystfilet
1 spsk. smør
1 spsk. olivenolie
salt, friskkværnet peber
1 liter hønsebouillon
lidt citronsaft og -skal
frisk, revet parmesanost

Fremgangsmåde

Hak den skyllede – og godt slyngede rucola, stil til side.
Hak løg og hvidløg fint. Skræl/skrab kartofler og skær dem i tern. Skær kyllingebrystfilet i smalle strimler og sauter dem i 1 minut i smør og lidt olie. Læg dem på en tallerken og drys med lidt salt og friskkværnet peber.
Kom lidt mere olie i gryden og sauter løg, hvidløg og kartofler forsigtigt i 5 minutter. Tilsæt bouillon og bring det i kog. Lad suppen simre i 5-6 minutter eller til kartoflerne netop er møre. Tilsæt kyllingekød og smag til med citronskal, -saft, salt og friskkværnet peber. Læg låg på og lad den næsten komme til kogepunktet. Tag gryden af og tilsæt rucola. Server suppen med groftrevet, frisk parmesanost.

Velbekomme.