Kold krydret suppe med kylling


4 pers.

Ingredienser

5 forårsløg
1 gulerod
1 frisk, rød chili
4 fed hvidløg
1 stilk citrongræs
2 kaffir limeblade
2 spsk. jordnøddeolie
12 dl hønsebouillon
2 tsk. rørsukker
1 pocheret kyllingebryst
2 spsk. fishsauce
saften af 1½ lime
friskkværnet peber
4-6 skiver lime
1 bdt. frisk koriander

Fremgangsmåde

Skær grønsagerne i julienne. Chili, hvidløg, citrongræs og limeblade skal skæres endnu finere. Steg det hele et kort øjeblik i olien, tilsæt bouillon, sukker og kyllingebryst skåret i strimler. Giv det hele et kort opkog og køl det så hurtigt af. Tilsæt fishsauce og limesaft, smag til med salt og friskkværnet peber – måske lidt sukker. Server med limeskiver og hakkede korianderblade.

Velbekomme.