Thai rejesuppe

4 pers.

Ingredienser

16 rå tigerrejer
1½ spsk. jordnøddeolie
8 fiskebouillon
4-5 cm galangarod eller frisk ingefær
1½ stilk citrongræs
3 kaffir limeblade
4 friske røde, thai chili
4 forårsløg
100 g svampe, gerne østershatte
1 lille bdt. frisk koriander eller bredbladet persille
salt, friskkværnet peber
3 spsk. fishsauce
3-4 spsk. limesaft

Fremgangsmåde

Pil skallen af rejerne, lad haleviften sidde på og fjern den sorte tarm – gem skallerne. Steg rejeskallerne i olie i en gryde. Hæld bouillon og 2-3 dl vand ved. Skær galangarod i skiver og kom dem i gryden sammen med citrongræs, limeblade og 3 chili. Lad det hele simre under låg i 15-20 minutter.
Snit forårsløg i tynde skiver – også de grønne toppe. Skær svampene tyndt. Hak koriander. Hak den sidste chili fint. Si suppen og hæld den tilbage i gryden og bring den i kog igen. Smag den til med salt og tilsæt rejerne. Lad dem koge i 1 minut, smag til med fishsauce og limesaft. Tilsæt løg, svampe og chili – server straks suppen med koriander drysset over.

Velbekomme.