Pasta med grillede grønsager


4 pers.

Ingredienser

300 g bred, båndpasta (Parpardelle)
2 røde peberfrugter
2 gule peberfrugter
1 squash
1 dåse artiskokhjerter
1 spsk. olivenolie
8-12 store, bløde soltørrede tomater
4 spsk. ristede pinjekerner
friske basilikumblade
salt, friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Kog pastaen i saltet vand, til den er al dente, afdryp den og vend den med et par dråber god olivenolie.
Rens peberfrugter og squash og skær dem i skiver. Skær artiskokhjerterne i halve. Pensl alle grønsagerne med olivenolie, krydr med salt og friskkværnet peber. Grill dem til de er møre (på grillpande eller havegrill), men stadig har bid.
Bland pastaen med de grillede grønsager, snittede soltørrede tomater, ristede pinjekerner, strimlet, frisk basilikum, salt og friskkværnet peber.

Velbekomme.