Kålsuppe med oksekød

4 pers.

Ingredienser

1 savoykål
2 løg
2 grønne peberfrugter
4 stængler bladselleri
2 laurbærblade
salt, friskkværnet peber
2 gulerødder
2 persillerødder
1 spsk. olivenolie
400 g oksekød, evt. tyksteg, i tern

Hvidløgs-/citronbrød:
2 hele hvidløg
lidt smuttede mandler
citronsaft
salt, friskkværnet peber
rustikt, lyst brød

Fremgangsmåde

Kog kødterningerne i letsaltet vand i 40 minutter. Snit imens kål, løg, peberfrugt og bladselleri, kom det i en stor suppegryde. Dæk det næsten med kogenden vand, kom lidt salt ved sammen med laurbærblade og lad suppen simre i 10 minutter.
Skræl imens rødderne og skær dem i tern, kom det i suppen sammen med kødtern og lad dem koge med i de sidste 5 minutter. Kom olien i og smag til med salt og friskkværnet peber.
Skær lidt af toppen af de hele hvidløg og dryp med ganske lidt hvidløg. Bag i en forvarmet ovn på 180 grader i 1 time. Pres mosen ud og bland det med lidt smuttede mandler, citronsaft, salt og friskkværnet peber. Smør det på brødskiver og server til den varme suppe.

Velbekomme.