Svinekoteletter med dobbeltbagte kartofler

2 pers.

Ingredienser

2 bagekartofler
2 spsk. creme fraiche
½ dl frisk, revet parmesan
salt, friskkværnet peber
½ bdt. forårsløg, hakket
1 stængel bladselleri, finthakket
1-2 spsk. frisk, revet parmesan

2 store svinekoteletter
lidt olie til stegning
salt, friskkværnet peber

100 g blandede, babysalat blade
citronsaft

purløg

Fremgangsmåde

Skær kartoflerne igennem og pensl fladen med lidt olie. Bag dem ved 185 grader i ca. 1 time og lad dem køle lidt af. Steg koteletterne i lidt olie.
Skrab forsigtigt kartoffel-indmaden ud af skallen. Rør kartoffelmassen med creme fraiche, parmesan, salt, friskkværnet peber, forårsløg, sellei. Fyld massen tilbage i kartoffelskallerne, drys med lidt parmesanost. Bag i yderligere 15-20 minutter ved 200 grader.
Vend salaten med lidt citronsaft og salt. Drys kartoflerne med lidt klippet purløg.

Velbekomme.