Krydret oksekød i wok


2 pers.

Ingredienser

200 g udonnudler
200 g oksemørbrad i tynde strimler
1 spsk. majsstivelse
salt, friskkværnet peber
2 spsk. vegetabilsk olie
3 cm. ingefær, revet
1 bakke frisk babyspinat
2 forårsløg i stykker
1 spsk. soyasauce
1 frisk, rød chili i tynde strimler
2 tsk. sesamolie
1 tsk. sesamfrø, ristede

Fremgangsmåde

Kog nudlerne som anvist på emballagen, hæld vandet fra og skyl dem under koldt vand.
Kom oksekød, majsstivelse, salt og friskkværnet peber i en pose og ryst det godt, så al kødet paneres over det hele. Varm olien op i en wok, tilsæt ingefær og sauter i ½ minut. Tilsæt kødet og lynsteg det i et par minutter. Kom spinat, forårsløg og 1 spsk. vand i wokken, lad det koge sammen i 1 minut. Tilsæt soya og chili, smag til. Vend nudlerne i og bland det hele godt sammen. Dryp med sesamolie og drys med sesamfrø.

Velbekomme.