Fladbrød med rosmarin


Ingredienser

1½ dl knækkede hvedekerner
4 dl kogende vand
2 dl skummetmælk
15 g gær
1 æg
1 spsk. olivenolie
300 g durummel
200 g sigtemel
½ spsk. groft salt
200 g hvedemel
2 tsk. frisk rosmarin

Fremgangsmåde

Kom hvedekerner i en skål og hæld kogende vand over. Lad kernerne trække i 30 minutter. Tilsæt skummetmælk og gær og rør til gæren er opløst. Kom æg og olie i væsken og rør godt. Tilsæt durummel og rør godt. Tilsæt sigtemel lidt efter lidt under omrøring, så der ikke dannes klumper. Dæk dejen til og kom den i køleskabet og lad den koldhæve i 8-12 timer. Tag dejen ud af køleskabet, tilsæt salt og halvdejen af hvedemelet og rør godt. Lad dejen stå i 10 minutter. Drys lidt hvedemel på bordet og hæld dejen ud. Tilsæt resten af melet lidt efter lidt og ælt dejen godt igennem. Rul dejen ud til ca. 35 x 30 cm. og kom den på en bageplade. Pensl med et tyndt lag olie og rids tern i dejen – drys med rosmarin. Lad brødet hæve i ca. 1 time et lunt sted, tildækket. Kom brødet i en kold ovn på midterste rille og bag brødet ved 200 grader i 30 minutter.

Velbekomme.