Wokret med kalkun

4 pers.

Ingredienser

3 dl parboiled hvedekerner
1 spidskål
400 g friskbælgede ærter
300 g friske grønne bønner
300 g sukkerærter
500 g kalkun i strimler
1/4 dl rapsolie
salt, friskkværnet peber
frisk løvstikke
150 g rygeost

Fremgangsmåde

Kog hvedekernerne efter anvisning på emballagen. Snit spidskål fint og skær bønnerne i mundrette stykker. Halver sukkerærter på langs.
Lynsteg kalkunstrimlerne i varm olie ved kraftig varme, til de er gyldne. Kom grønsagerne ved og steg i endnu 3-4 minutter, det er vigtigt at grønsagerne stadig har bid. Tilsæt de kogte hvedekerner, vend det godt rundt og krydr med salt og friskkværnet peber. Drys med lidt frisk løvstikke og server med rygeost.

Velbekomme.