Sobanudler med kylling


4 pers.

Ingredienser

sobanudler til 4 pers.
2 spsk. olie
2 spsk. sesamolie
4 kyllingefileter i skiver
3 forårsløg, snittede
1 løg i tynde skiver
2 fed hvidløg i tynde skiver
lidt finsnittet hvidkål
1 frisk, grøn chili i tynde ringe
2 spsk. oystersauce
lidt soya
1 spsk. fishsauce
et nip sukker
salt, friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Kog nudler efter anvisning på emballagen.
Kom de 2 slags olie i en wok eller sauterpande og svits kyllingeskiverne let i det, ad 2 gange. De skal ikke brune, bare lige stege lidt. Tag dem op.
Kom grønsagerne i og rør rundt, lad dem stege i et par minutter. Tilsæt oystersauce, soya, fishsauce, salt, sukker og friskkværnet peber – steg i endnu et par minutter.
Kom kød og nudler i wokken og varm det hele godt igennem. Smag til og server straks.

Velbekomme.