Skinkeschinitzler med ragout af tomater


4 pers.

Ingredienser

4 skinkeschnitzler
salt, friskkværnet peber
1 spsk. olie
4 skiver lufttørret skinke

Ragout:
1 løg, hakket
1 dåse hakkede tomater
6 soltørrede tomater
4 aromatiske tomater, hakket
2 fed hvidløg, finthakket
frisk timian

Fremgangsmåde

Brun hurtigt schnitzlerne i lidt olie på en pande. Tag dem op. Steg løget på samme pande og tilsæt de øvrige ingredienser til ragout’en. Kog det sammen i et par minutter og smag til.
Hæld ragout’en i et ovnfast fad og læg schnitzlerne over, krydr med salt og friskkværnet peber, læg skinken øverst. Sættes i en 225 grader varm ovn i 5-6 minutter, til skinken er sprød og schnitzlerne gennemstegte. Server med en god salat og groft brød.

Velbekomme.