And a la Peking


4 pers.

Ingredienser

2 andebryster

Marinade:
1 dl soya
1 dl sesamolie
½ dl akaciehonning
½ dl sake – eller riseddike
1 spsk. frisk, fintrevet ingefær
friskkværnet peber

Desuden:
1 agurk
4 frisk klementiner i både – dem fra dåse kan dog bruges
1 bdt. forårsløg
basmatiris

Fremgangsmåde

Puds andebrysterne af og fjern al synlig fedt.
Pisk ingredienserne til marinaden sammen og kom det i en pose. Læg andebrysterne i og læg dem på køl i 1 døgn.
Hæld kød og marinade i et ovnfast fad og steg det i 1½ time ved 170 grader – UDEN varmluft, det tørrer det ud.
Vend kødet halvvejs, den lange stegetid er fordi at kødet skal være MEGET mørt.
Kog ris. Flæk agurk og skrab kernerne ud, skær agurk i tern. Snit forårsløg.
Skær de færdigstegte andebryster i skiver og anret tingene hver for sig på et stort fad.

Velbekomme.