Tomatris med grønsager

4 pers.

Ingredienser

3 fed hvidløg, finthakkede
1 løg, hakket
2 spsk. olie
4 dl brune ris
10 dl vand
1 spsk. koncentreret tomatpure
salt, friskkværnet peber
2 gulerødder i små tern
1/4 knoldselleri i små tern
1 rød peberfrugt, i små tern
1 grøn peberfrugt, i små tern
lidt revet ost

Fremgangsmåde

Svits hvidløg og løg i olie – i en stor gryde – til de bliver bløde. Rør risene i og derefter tomatpure. Tilsæt vand, salt og friskkværnet peber. Læg låg på og lad der simre i 40 minutter. Når der mangler 12 minutter af kogetiden, tilsættes gulerødder og selleri. Smag risene til og server dem drysset med peberfrugt i små tern og revet ost.

Velbekomme.