Speltflutes med valnødder

2 stk.

Ingredienser

50 g gær
1½ dl lunkent vand
1 dl yoghurt naturel 0,1%
400 g sigtet speltmel
75 g hakkede valnødder
1 spsk. flydende honning
1 spsk. groft salt

Fremgangsmåde

Rør gæren ud i lidt af det lunkne vand, tilsæt resten af vandet og yoghurten. Tilsæt salt, honning og hakkede valnødder. Ælt melet i dejen, til det slipper bordet. Lad dejen hæve et lunt sted, tildækket i 1 time..
Form til 2 brede flutes og sæt dem på bageplade. Lad dem efterhæve i ½ time. Bages ved 180 grader i ca. ½ time.

Velbekomme.