Spaghetti og al godt fra havet

Spaghetti og al godt fra havet – i svøb

4 pers.

Ingredienser

300 g fuldkornsspaghetti
3 liter vand
12 små hjertemuslinger
16 blåmuslinger
500 g torskefilet
6 spsk. olivenolie
1 frisk, rød chili, finthakket
1 fed hvidløg, knust
16 tigerrejer
4 modne, aromatiske tomater, flået og uden kerner, finthakket
8 blade basilikum
persille, hakket
salt. friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Opvarm ovnen til 250 grader.
Bring 3 liter vand i kog, kom godt med salt i, kog efter anvisning på emballagen til den er al dente.
Skrub muslingerne med en stiv børste under rindende koldt vand. Fjern muslingernes ‘skæg’. Kasser de muslinger der ikke straks lukker sig helt, når de bankes let mod bordet. Skær torsken i mindre stykker.
Varm halvdelen af olien i en gryde og kom chili, hvidløg, skaldyr og fis i. Efter 10 minutter tilsættes tomater, basilikum og persille. Lad det koge videre ved lav varme i 5-10 minutter.
Tag spaghettien op med en hulske og lad den dryppe af, flyt den over i gryden med fiskeblandingen. Hæld resten af olivenolien over og smag til med salt og friskkværnet peber.
Læg et stort stykke stanniol i et ovnfast fad. Hæld fiske-/spaghettiblandingen ud på stanniolen og pak den ind ligesom hvis det var en pakke fra bageren. Sørg for lidt luftcirkulation og for at den kan udviden. Sæt fadet i en forvarmet ovn i 5-10 minutter, til stanniolen hæver lidt. Stil fadet på bordet og åbn den ved bordet. Server med brød.

Velbekomme.