Rødkålsråkost

4 pers.

Ingredienser

700 g meget fint skåret rødkål
2 røde æbler i tynde både, med skræl
50 g jordskokker i små tern
1/4 porre i julienne
15 g ristede, afskallede hasselnødder

Sennepsdressing:
1 spsk. rapsolie
1 tsk. hvidvinseddike
2 spsk. vand
½ tsk. dijonsennep
2 tsk. flydende honning
friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Kom den fint skårne rødkål i en skål. Kom alle ingredienserne til dressingen i et glas med låg eller en meljævner og ryst det sammen. Hæld over rødkålen, vend rundt og lad det trække i ½ times tid. Tilsæt æbler, porre og fine tern af jordskok, vend forsigtig det hele rundt. Drys nødder over og server.

Velbekomme.