Grillede tunbøffer med salat

2 pers.

Ingredienser

300 g tunsteaks
2 gulerødder, i julienne
150 g sukkerærter i skrå skiver
1 bdt. forårsløg i skrå skiver
olie il stegning
100 g bønnespirer
½ bdt. koriander, grofthakket
100 g æggenudler, kogte

Dressing:
1 spsk. frisk, revet ingfær
4 spsk. soya
saft af ½ lime
2 spsk. flydende honning
1 spsk. sesamoie

Fremgangsmåde

Pensl tunbøfferne med lidt olie og steg dem på en varm grillpande, de skal være røde i midten.
Svits sukkerærter, gulerødder og forårsløg i lidt olie i en varm wok. Vend med bønnespirer, koriander og nudler.
Pisk alle ingredienserne til dressingen sammen og vend en smule af den med den lune salat. Skær tunbøfferne i skiver og server straks med skiver af tun ovenpå salaten. Server resten af dressingen ved siden af.

Velbekomme.