Kalveruller med grov ratatouille og gremolata

2 pers.

Ingredienser

2-4 kalveschnitzler, alt efter størrelse
friskkværnet peber
50 g emmentaler
2 spsk. gremolata (opskrift nedenunder)
olivenolie til stegning
1 dl tør hvidvin
1 løg, finthakket
2 fed hvidløg, finthakket
200 g modne, aromatiske tomater, hakkede

Gremolata:
1 bdt. bredbladet persile
2-3 fed hvidløg
revet skal af 1 citron
lidt flagesalt

Ratatouille:
1 løg
1 squash
1 aubergine
1 rød peberfrugt
½ dl god olivenolie
2 fed hvidløg
2 kviste fris timian
½ frisk, rød chili, finthakket
salt, friskkværnet peber
1-2 spsk. balsamico

Fremgangsmåde

Hak ingredienserne til gremolata’en godt sammen. Bank kødet fladt til det er ca. 1½ cm. tyk. Skær osten i skiver og fordel dem på kødet, drys med friskkærnet peber og læg en skefuld gremolata på hver. Rul dem sammen om fyldet og hold dem sammen med kødnåde eller tandstikkere. Brun dem på alle sider i en gryde, tilsæt vin og kog det ind, til det kun er det halve tilbage. Tilsæt løg, hvidløg, tomater og krydderier. Læg låg på og lad rullerne simre til de er møre og osten flyder let ud, ca. 12-15 minutter.
Skær grønsagerne i store tern. Varm olien op i en gryde og kom alle grønsagerne i med timian, hvidløg og krydderier. Sauter dem til de er akkurat møre, men stadig har lidt bid. Smag til med lidt balsamico.
Anret rullerne i tomatsaucen over ratatouillen og drys med gremolata inden servering.

Velbekomme.