Marinerede tunsbøffer


4 pers.

Ingredienser

4 tunbøffer

Marinade:
1 dl soya
1 spsk. flydende honning
2 spsk. frisk, revet ingefær

1 gulerod i julienne
1 porre i julienne
300 g nudler
1 bdt. grønne asparges,
2 forårsløg i strimler
1 fennikel i strimler
1 frisk, grøn chili i strimler
2 spsk. vindruekerneolie
salt, friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Rør marinaden sammen og vend tunbøfferne i det. Stil det i køleskab i 2 timer.
Stil nudlerne i blød i rigeligt med koldt vand i 1 time. Når de er helt bløde, hældes de i en sigte og drypper godt af.
Knæk det nederste af de friske asparges og skær dem i 3 dele. Svits forårsløg, asparges og chili på en pande i lidt olie. Lad det stege i et par minutter, mens der røres. Tilsæt nudlerne og lad det stege videre i et par minutter, rør hele tiden.
Tag tunbøfferne op af marinaden og steg dem et par minutter på hver side, på en varm pande. Steg så gulerødder og porre på panden i marinadeni 2 minutter. Server bøfferne med de stegte grønsager og nudlerne.

Velbekomme.