Sunde muffins med tørret frugt

16 stk.

Ingredienser

12 g gær
5 dl lunkent vand
2½ dl kærnemælk
1 spsk. salt
250 g durum hvedemel
150 g tørrede frugter: rosiner, abrikoser, tranebær, blåbær, kirsebær osv. Kun fantasien sætter grænser og de kan varieres i det uendelige
500 g mel

Fremgangsmåde

Rør gæren ud i det lunkne vand. Tilsæt kærnemælk, salt, durum og tørret frugt, skåret i mindre stykker. Rør hvedemelet i lidt efter lidt. Dæk skålen med film og sæt i køleskab natten over.
Fordel dejen i muffinsforme eller de kan sættes på en bageplade med 2 skeer. Lad dem hæve til dobbeltstørrelse et lunt sted (ca. 1 time). Bages ved 225 grader i 15-20 minutter.

Velbekomme.

Husk du kan drikke en sund smoothie til.