Nudelsuppe med skaldyr

4 pers.

Ingredienser

200 g æggenudlr
½ dåse light kokosmælk
1½ dl grønsagsbouillon
1-2 spsk. grøn karrypasta
salt, friskkværnet peber
200 g sukkerærter
200 g tigerrejer
200 g dampede kammuslinger
limesaft
frisk mynte
1 stængel citrongræs

Fremgangsmåde

Kog nudlerne og afdryp dem. Varm kokosmælk og bouillon igennem og smag til med karrypasta, salt og friskkværnet peber. Læg sukkerærter, rejer og kammuslinger i saucen og varm dem igennem et par minutter – ikke længere for så bliver rejer og kammuslinger seje. Smag til med limesaft og hakket mynte. Kom nudlerne i, drys med fintsnittet citrongræs og server med lunt naanbrød.

Velbekomme.